Foredraget er rigt illustreret og handlet om de mennesker, som ligger begravet i vore oldtidshøje. - En levende fortælling om Egtvedpigen, Muldbjergmanden og de andre bronzealderfolks liv og hverdag.
Egtvedpigen blev begravet på en regnvejrsdag i juli 1370 f. Kr. Det viser årringene i hende egekiste. Og hun vidste godt, at hun ville blive bevaret til evig tid! Hendes jævnaldrende Skrydstruppige gik med de nye øreringe, ganske som de græske og ægyptiske dronninger. Andre bronzealderpiger gik med blå glasperler, lavet i Mellemøsten – 3000 km væk. Derimod blev tidens flotte guldkar lavet her i landet.
Bronzealderen er en fascinerende, international tid. Takket være de arkæologiske fund kommer vi i dette foredrag helt tæt på menneskene.
Vikingetiden (793 - 1050 e. Kr.) er den mest facinerende del af fortiden.
På den tid blev vi danske kendt ude i verden, – men først og fremmest som sørøvere!
Det var de fremragende vikingeskibe eller snekkerne, som muliggjorde med mange, indbringende vikingetogter i hele Europa og Nordatlanten. Mens mændene var på togt, passede kvinderne landbruget derhjemme. For vikingerne var både krigere, handelsfolk, bønder og helt almindelige mennesker.
I mere end 1000 år er der i Norden fortalt mange, drabelige historier om vikingerne og deres bedrifter.
Foredraget giver et portræt af vikingetiden – og gengiver mange af de spændende fortællinger fra dengang.
Fortidens danskere ofrede mennesker.
Gravballemanden, Tollundmanden, søstrene fra Sigersdal og de andre moselig. Mosevandets kemiske sammensætning gjorde dem til mumier.
Vi kommer tæt ind på livet af oldtidens mennesker. Vi ved, hvad de spiste; hvordan de gik klædt; hvordan deres dagligdag var - og ikke mindst, hvordan de blev slået ihjel.
Beretningerne om, hvordan moseligene blev fundet er mere spændende end en kriminalroman.
Romerrigets påvirkning på hele Europas udvikling er enorm.
I de danske romertidsgrave (1-400 år e.Kr.) er fundet masser af romerske importvarer. Broskovvejen er tilrettelagt af en romersk ingeniør. Omvendt gik germanske ungersvende i romersk krigstjeneste; en enkelt blev endog kejser.
I foredraget fortælles om forbindelserne mellem Danmark og Romerriget og hvad forbindelserne har betydet for os.
På Jellingstenen, der er rejst ca år 962/4 praler Harald Blåtand med, at han kristnede danskerne.
Saxo fortæller, at munken Poppo omvendte kongen.
Kristendommens indførelse er den største begivenhed i dansk åndshistorie. Men det var en meget langvarig kulturproces. Først det elektriske lys jog ca år 1900 de sidste nisser og trolde af landet.
Vikingerne var nogle primitive, brutale voldsmænd, der hærgede i hele Europa. Det fortæller de middelalderlige krøniker.
Men faktisk var vikingerne toptrænede elitesoldater. Og vikingetogterne var velorganiserede, meget indtægtsbringende foretagender, organiseret af samfundets stormænd; til sidst selve kongemagten.
I dette foredrag fortælles om vores nye syn på vikingetogterne. Men naturligvis også de gode historier fra saga’erne om ”dengang jeg lå i viking”.
Jelling har en central placering i den tidlige danmarkshistorie.
Det er Gorm den Gamle, Thyre Danebod og Harald Blåtands kongesæde. Mest synlige er de to store gravhøje, den lille kirke og den store runesten.
I foredraget fortælles om de mange udgravninger og tolkningerne gennem tiden. Anlæggets enkelte dele, som de kendes i dag, bliver gennemgået og sat ind i deres kulturhistoriske sammenhæng.
Med udgangspunkt i Jelling-anlægget fortælles den tidligste danmarkshistorie med hovedvægten på Harald Blåtands indsats.
I dag findes der kun én slags mennesker, - os selv
I menneskehedens ca. 6 millioner lange udviklingshistorie har derimod eksisteret mindst 20 forskellige slags mennesker; mange levende side om side. I foredraget fortælles om abemenneskene (Australiphiticus) og de ældste menneskers liv og færden. Vi hører om de uddøde neanderthalere og ikke mindst om hvordan vor egen art, Homo sapiens, lærte at tænke og tale, udvandrede fra Østafrika og underlagde sig hele verden.
Vor viden om menneskets oprindelse af udvikling forøges hele tiden. Foredraget gør status over den nyeste forskning.
De fleste børn og voksne kender fortællingerne om Tor, Odin, Rolf Krake og de andre nordiske sagnfigurer.
Det er vor ældste litteratur - fortalt siden 400-tallet til idag. I vikingegrave er fundet Torshamre og andre, hedenske amuletter. Men hvad véd vi egentlig om sagnene og sagnfigurerne?
De arkæologiske undersøgelser har bragt megen ny viden om oldtidsfolkenes tro og forestillingsverden.
Stendysser og jættestuer er en markant del af det danske kulturlandskab.
Det er vor ældste stenarkitektur; bygget ca 1000 år før pyramiderne. Oprindeligt blev der bygget ca 27.000 megalitgrave eller ca. én om dagen i sommerhalvåret. Men hvordan blev de bygget?
Arrangeres både som forelæsningsrække og dobbeltforelæsning.
Alle taler om synden, men ingen gør noget ved den!
Sådan lyder et ordsprog. – Men i middelalderen malede man i kirkerne ikke alene fanden, men også synden på væggen. Kalkmalerierne fortæller både bibel- og kulturhistorie.
Med udgangspunkt i de danske kalkmalerier fortælles i foredraget om livet i middelalderen.
Vi hører om dagliglivet og det daglige slid på mark og i hus. Hvordan man boede, hvordan man gik klædt, hvad man spiste, hvad man troede på, hvordan man festede, men også om, hvordan man horede og drak.
Kulturhistorien indeholder mange andre, spændende emner.
Vikingetogter, undervandsarkæologi, gravhøjenes mennesker, flinthandel, oldtidskunst og meget andet.
Emner indenfor arkæologi og kulturhistorie kan aftales individuelt via kontaktsiden.